skræmmende realistisk

Det skal ikke altid være så alvorligt...

mandag den 7. maj 2007

Tiden flyver, og jeg kan kun sige, at jeg er meget imponeret af flere andre blogs!
Selv halter jeg efter, og kan hverken sige for eller imod mht. Messenger eller Google Talk, da jeg kun lige har fået sidstnævnte installeret uden kolleger var på, og så ved jeg ikke rigtigt, om det kan fortælle så meget.
Flickr er næste udfordring for mig, og det bliver nok en stor mundfuld. Modsat andre kommer det ikke naturligt til mig, men sådan er dét.
Beklager at bloggen ikke præsenterer sig så muntert, men i mit næste liv vil jeg ikke udelukke muligheden for en fantastisk oplevelse, både visuelt og på det mere emotionelle plan.

torsdag den 3. maj 2007

Hastværk er lastværk...

...er der nogen, der har sagt. Efter et lettere hovedløst forsøg med messenger tror jeg, der er noget om snakken.
Der har ikke været så meget tid, så jeg installerede løs, men fandt ikke ud af, hvordan jeg skulle bruge min kff.kk.dk adresse, så nu blev det til en hotmail.
Apropos mail, så er det pludselig webmail access eller sådan noget, når jeg skal ind på arbejdsmailen. Der kan jeg så ikke komme på, men der er sikkert en forklaring...
Jeg nåede så heller ikke, at finde ud af, hvorfor man står som off-line, når man er on-line...

Spørgsmål er der nok af, men nu er det slut for i dag. Hvem ved, det er nok også det bedste; det vil jeg i hvert fald vælge at tro, for det er sådan, det bliver!

God Weekend til hele verden